Nødberedskab i Familiecentret

Information om kommunens beredskab i forlængelse af Regeringens orientering og beslutning på grund af Covid-19.

Regeringen har besluttet, at kritiske funktioner opretholdes, mens offentligt ansatte sendes hjem for at minimere smitterisikoen af COVID-19. Det sociale område er en del af de kritiske funktioner, der opretholdes, hvilket berører arbejdet i Familiecentret.

Hvis I har en aktiv sag i Børne- og Familieafdelingen, vil I blive kontaktet af nærmeste rådgiver i forhold til, hvad det betyder for jeres sag.

Der opretholdes nødberedskab, hvilket betyder, at I kan kontakte Familiecentret, hvis I har brug for hjælp eller vejledning med henblik på børne- og familiemæssige forhold, der ikke kan vente to uger. Familiecentret kan kontaktes på telefonnummer: 7257 7300.